Log ind

  Vores heste - Føl og plage - Mr. Delight   

MR. Delight, født 6. april 2005, brun m/stjerne, snip og 3 sokker. Stg. 165. Ident. 208333DW0500588

Det var med stor spænding, vi ventede på hans ankomst. Han var det første føl Danieloú Lox, skulle have her hos os. Det var den nemmeste foling vi har været med til, han var hurtigt på benene og pattede med det samme. Tarmbeg og efterbyrd kom også kort tid efter og da der var gået 1 ½ time efter at veerne begyndte, ja, så sad vi igen foran videoovervågningen i stuen og betragtede vidunderet.

Delight er Daniélous 3. føl og er ædel, højtstillet og med et godt udtryk, han er desuden meget kærlig og snaksalig. Han er blevet striglet og har fået løftet ben, siden han var få dage gammel og det syntes han er ret hyggeligt.

Delight er efter Midt-West Ibi-Light DVE 360 - 4. generations elitehingst og OL-deltager. Avlsledelsen udtaler bl.a. om ham, at han i forbindelse med hoppekåringer har markeret sig stærkt, både som far, morfar og farfar til hopper, som har aflagt særdeles gode prøver.

Han tilfører i meget høj grad ridelighed, smidighed, gangarter og arbejdsvilje. Avlsledelsen opfordrer til at han benyttes optimalt.

Midt-West Ibi-Light mærkerer sig stærkt på DVs Top 100. I 2004 var 17 af hopperne med - heraf de 4 på top 10. I 2003 var 25 af hopperne med - heraf 6 på top 10.

Årets hoppe i 2003 er også efter Midt-West Ibi-Light. Lindelygaards Mai-Tai er også tildelt guldmedalje og hun vandt suverænt sin sadelkåring med højeste resultat på landsplan, 911 point.

I 2003 havde Midt-West Ibi-Light to afkom til VM for ungheste og én som første reserve. Bedste resultat opnåede Broholms Highlight med en 5. plads desuden var Broholm's Highlight en suveræn vinder af 5-års championatet i dressur samme år.

I 2004 var Broholms Highlight igen udtaget til VM i dressur for 6-års heste i Verden, Tyskland.
 
Indekslisten i dressur for 2006 er på basis af i alt 7.000 afprøvede hopper. Af de 31 højest rangerende hopper, er de 11 af hopperne med Midt-West Ibi-Light som far eller morfar.

Med andre ord er mere end hver 3. af de 31 bedste dressurhopper i DV afkom efter Midt-West Ibi-Light. 

Nedenstående taler for sig selv om Midt West Ibi-Light:



Delights morfar er elitehingsten Diamond DVE330, der er B-hest i dressur, fløjhingst og modtager af Åge Ravn´s vandrepræmie ved kåringen. Diamond er også far til flere kårede og avlsgodkendte hingste bl.a. Diamant, Da Capo, Dortmund og Dijon. Desuden er han far til årets hoppe i 1991, Lykke af Stensvang RDH 2963, m/opdrættermedalje i guld. Han er også far til flere A-heste i dressur og springning.

Delights mor, Danieloú DH 3908, har Mi Amor X DH 349 som MF, der i sin korte periode i avlen nået at levere sønnen Mon Ami. Denne hingst er højt rost af avlsledelsen, som har ønsket den benyttet mere i avlen. Mon Ami X har trods begrænset brug givet flere medaljehopper.

I Daniélous stamtavle er der desuden flere elitehingste og hopper samt en olympisk guldvinder, nemlig farfars mor Aiglonne X. Daniélous mor er også mor til en af Australiens allerbedste unge dressurheste, Rhapsody Lox samt et Grand Prix emne, Dublin Lox, der er solgt til Østrig.

Til følskuet den 21. august på Roskilde dyrskueplads gik Delight ind på en 4 plads, hvoraf de 3 første fik ærespræmier.

I hans beskrivelsen står der bl.a., at han er ædel og højtstillet. 1. og 2. pladsen gik med 9 i helhed og 3. og 4. pladsen fik 8 i helhed. Denne placering var på trods af, at han var fuld af krudt og ikke fik vist sig, som han kan, så vi var ovenud tilfredse med placeringen.

Hans helbror Mr. Lou-Bi-Light fra 2006 er solgt som dressurhest til England. Se på hans side, hvordan han klarer sig til bl.a. hingsteshows.

Delight er tilredet i påsken som 5 års og er super lærenem og kanon god i hovedet. Han arbejder fint på banen, deltager i 'baby' gynmastikspring i rideklubben og er supersød på tur, hvor han i skoven også gerne tager et spring for afvekslingens skyld, så der sker andet end dressurtræning.

Mr. Delight er solgt som all-round til rytter ikke så langt væk fra, hvor vi bor, så det er dejligt, at vi kan følge ham lidt.

 

Mr. Delight september 2009



Mr. Delight september 2009
 

 


  Kontakt   

MegaFarmen
Rønnekrogen 6
3400 Hillerød

tlf.:  4824 9800 /
         2840 9800
mail:
piveline@yahoo.dk

Find os her!