Log ind

  Gårdbutik - Kvæg   

Vi har 3 stykker kødkvæg, der er blandinger af hereford/simmental, så det giver 2 til 3 kalve om året. At vi ikke har flere køer og kalve gør, at vi hele tiden har øje på det enkelte dyr og dets trivsel.  Kalvene går sammen med deres mødre, til de bliver slagtet.

Kødet fra dansk kødkvæg er noget af det bedste okse- og kalvekød i verden. Der findes flere kvaliteter af oksekød- og kalvekød på markedet, men kun en lille del stammer fra dansk kødkvæg. Vores dyr er på døgngræs fra maj til oktober, resten af året er de på stald om natten og kommer ud og motionerer ca. 12 - 14 timer hver dag. Når dyrene har mulighed for så meget græs og motion, får kødet også meget muskel samt bliver dejligt saftigt og mørt. Foderet er hovedsageligt græs/hø og grovfoder.

En god bøf skal behandles med omhu. For at få mørt kød er det nødvendigt med den rigtige råvare, men det er absolut lige så vigtigt, at kødet for lov at modne. Det giver den bedste smag og de møreste bøffer. Tilberedningen er naturligvis også vigtig for et godt resultat. En god tommelfingerregel er at være varsom med stegningen af kødet. For hård stegning giver tørt og trist kød. Kødet fra vores Kødkvæg er magert og kræver derfor mindre stegning end traditionelt kød.

Efter slagtning modner kødet ca. 10 dage for kalvenes vedkommende, inden kødet bliver opskåret og er klar til afhentning.

Det gør, at det naturlige væskeindhold fordamper og kødet tørrer lidt ud, smagen bliver derved mere intens og kraftig. Selvfølgelig er der et større svind i forhold til at vakuum-modne kødet, men vi går ind for kvalitet, god smag og tilfredse kunder, der vender tilbage.

Alle vores dyr er opvokset uden medicin, stråforkortere og væksthormoner. Vi bruger et lille lokalt slagteri få kilometer fra, hvor vi bor. Vi afleverer altid vores dyr aftenen før, så de ikke er stressede af transport o.l., når de bliver slagtet. Kødet bliver selvfølgelig dyrlægekontrolleret og stemplet.

Vores dyr bliver først slagtet, når de er solgt - dvs. at kødet er fersk og til at lægge i fryseren, i de portioner man selv ønsker.

Klik på billedet for at se i prislisten for næste slagtning, mængde, partering og pris.

                        Maren og kalv

  Kontakt   

MegaFarmen
Rønnekrogen 6
3400 Hillerød

tlf.:  4824 9800 /
         2840 9800
mail:
piveline@yahoo.dk

Find os her!